Et skuespil om søstrene Ellen Dahl og Karen Blixen
To søstre. Som børn mister de deres far til selvmord. Den ene er med til at grundlægge det vi i dag kender som Molslaboratoriet ved Naturhistorisk Museum, den anden bliver en verdensberømt forfatter. De får ingen børn. Begge bliver enker før de fylder 50.
De mødes et døgn i den enes sommerhus i Mols Bjerge uden andre end hinanden og den fortid, der har præget dem.
Mød Elle og Tanne – to søstre, der prægede deres samtid, fremtid og ikke mindst hinanden.
Sommerhuset på Mols er baseret på forholdet mellem den ukendte forfatter Ellen Dahl og hendes verdensberømte storesøster Karen Blixen og deres tilknytning til Ellens sommerhus Lille Strandkær, der ligger i Mols Bjerge. Ellen Dahl havde forud for sin tid stor interesse for biodiversiteten i den levende natur, og sammen med sin mand Knud Dahl skænkede hun gården Nedre Strandkær – som i dag udgør Molslaboratoriet – og det omkringliggende land til Naturhistorisk Museum i Aarhus.
Begge søstre var meget fascinerede af den unikke fauna og flora i Mols Bjerge, som gav dem stor inspiration i deres forfatterskaber – uanset om der blev skrevet i det grønne, bakkede landskab på Mols eller på Afrikas savanne. Karen Blixen skrev bl.a. Syndfloden over Norderney i sommerhuset på Mols.
Forestillingen er skabt i samarbejde med Syddjurs Egnsteater og er en del af festivalen Dansk Teater 300 år.
Du kan læse mere om Mols Bjerge på VisitAarhus.
Dansk skuespillerforbund
Kulturpuljen Syddjurs Kommune
Aage og Johanne Louis-Hansen Fond
Lemvigh-Muller fonden
Konsul George Jorch og hustru Emma Jorch`s fond
Knud Højgaards Fond
Dansk Dramatiker forbund
JP-Fonden
NRGi værdipuljen
Statens Kunst Fond.
